MUSIKEREN nr. 11/12 – november/december 2013
”Vi skal værne om vores
sang- og fællesskabskultur”
Sangen skal starte på babystadiet. Hvis vi vænnes til at synge regelmæssigt i hjemmet, institutioner
og skoler, bliver fællessangen helt naturlig i alle andre sammenhænge, påpeger musikpædagog og
professor emeritus ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, INGE MARSTAL.
af Christine Christiansen
– Hvordan vurderer du Mogens Jensens (S) udspil om at styrke fællessangen?
”Det er et fint og frisk udspil. Når medarbejdere på en arbejdsplads synger sammen, opstår en ny form for samvær og kommunikation. Man har en fælles ramme, en fælles dagsorden, som består i at synge én bestemt sang med én bestemt tekst til én bestemt melodi – man trækker vejret sammen, og hver enkelt stemme smelter ind i fællesskabet af stemmer. Det skaber synergi og samhørighed. Fællessangen ophæver grænser og forskelle, som f.eks. alder, køn, kultur, religion og status. Det er sundt at synge; det skaber glæde, stressniveauet falder, kroppen ventileres, og man får fornyet energi i form af fysisk og åndelig kraft.
For sammenholdet og kommunikationen på enhver arbejdsplads kan det have betydning, at man lige har sunget sammen. Måske koncentrerer man sig bedre, taler bedre sammen og smiler måske også lidt mere til hinanden.”
– Hvilke udfordringer ser du i fællessangsforslaget?
”Udfordringen er bl.a. at få fællessangen sat i system, f.eks. ved at synge på bestemte ugedage og organisere, hvem der vælger og styrer fællessangen. Det at skiftes til at vælge sange vil generere større sanglig og musikalsk mangfoldighed. Det kan give anledning til gode samtaler både før og efter sangen. Måske kan sangvælgerne fortælle lidt om, hvorfor de har valgt netop den sang, hvem der har skrevet den etc.
I forbindelse med fællessang i skolen kan man lade en klasse stå for ugens eller månedens fællessange. Det kan være lige fra de yngste til de ældste klassetrin, og der kan indgå masser af tværfagligt samarbejde i forbindelse med udvælgelsen.
For nogle voksne kan det føles grænseoverskridende at synge, fordi de måske ikke har gjort det i mange år. Stemmen er lidt rusten og skal smøres igen. Man skal derfor være opmærksom på, at der ikke må ligge nogen form for forventningspres i fællessangen. Enhver synger med sit næb. Men alle der kan tale, kan også synge, og man bliver kun bedre ved at gøre det.
Endelig kan udfordringen være at få sangen sat an i et hensigtsmæssigt toneleje. Det er ideelt, hvis sangen akkompagneres på klaver, men en stemmegaffel kan hjælpe godt på vej – og så må man bare synge derudaf.”
– Hvad vil det kræve at styrke sangtraditionen herhjemme, hvor det de sidste årtier er blevet sjældnere at synge sammen?
”Mange forældre synger for og med deres børn, når de er ganske små. Hvis de fortsætter med det – udover, at der naturligvis synges i vuggestue og børnehave – vil det at synge blive en helt naturlig del at et menneskes liv – noget, alle gør, både alene og i fællesskab.
Sangen skal fortsætte op gennem hele grundskoleforløbet. Der skal synges i mange andre fag end musik, og der skal synges fællessang ved morgensamlinger el. lign. Hver klasse skal i princippet være sit eget kor.
Hvis man er vænnet til at synge gennem hjemmet og skolerne, vil det være helt naturligt også at synge i alle andre sammenhænge: Op gennem gymnasiet, i studietiden, på arbejdspladsen, i foreninger, ved møder etc.”
– Hvilke aktører kunne stå i spidsen for at styrke sangen?
”I skolen, på arbejdspladsen osv. vil der næsten altid være en, der har forudsætninger for at tage initiativ og sætte sangen i gang.
Hvis ikke, kan man alliere sig med den lokale musikskole eller ansætte nogle musikere eller musikpædagoger i hver kommune til at tage rundt og lede fællessangen i skolen eller på virksomheden. Kobler man en sangpædagog på, kan man få megen sjov og morskab ud af at supplere med små stemmeopvarmningsøvelser og måske lære deltagerne lidt om vejrtrækning og elementær stemmehygiejne.”
– Hvordan vurderer du fællessangs-forslaget ift. dit store arbejde for at styrke musikundervisningen i folkeskolen etc. Er de to ting kompatible?
”Ja bestemt. Hvis forældrene på deres arbejdspladser og lærerne i skolen synger mere sammen, vil det få en positiv afsmittende effekt på børnene – og omvendt.
Vi skal værne om vores sang- og fællesskabskultur. Først og fremmest skal skolerne skrue op for sangen. De er det eneste sted, vi med sikkerhed møder alle børn og kan påvirke dem til at få stærke, livsvarige sangvaner.”