Sangens betydning for de alleryngste

Af Inge Marstal 2009

Hvorfor er det vigtigt at synge med de alleryngste?

Ja, det er der rigtig mange gode grunde til.
Børn, der synger, er glade, åbne, tillidsfulde, afbalancerede, lydhøre, – de får en sund selvtillid og er generelt meget velfungerende. Børn, der bliver sunget og talt med fra fødslen, har en tidligere sproglig udvikling og udvikler et markant større ordforråd end andre børn. Hjernens sprog- og musikcenter ligger side om side og det er sandsynligvis en af grundene til at sang og lytning til musik fremmer den sproglige udvikling. Gennem sang og musikalsk beskæftigelse udvikles altså barnets sprog og talestemme, men også vejrtrækningen kommer under kontrol.

Vi har i dag en viden om fosteret og det nyfødte barn, som ingen generationer før os har haft. Det gælder også på det musikalske område, – og vi ved også i dag, at det er i de første leveår, at fundamentet for det, vi kan kalde et kvalitetsfyldt liv og for det, der skal læres senere i livet, skal støbes.

Alle børn fødes med en række potentialer, heriblandt et musikalsk.

Vi ved at:

Alle børn reagerer på musikalske påvirkninger.
Alle børn har en umiddelbar og spontan musikalsk udtrykslyst og -glæde.
Alle børn ”synger” længe før de taler og ”danser” længe før de går.
Alle børn er med andre ord født med musikalske anlæg og med indre forudsætninger for at tilegne sig musik.

Musikalsk udtryk er en almen kapacitet – et potentiale, som ligger latent i alle mennesker. Barnet er fra fødslen grænseløst åbent, nysgerrigt og parat til at gribe enhver sansemæssig udfordring. Det lille nyfødte barn er så tæt på musikkens livskilde, som man overhovedet kan komme.
Det er op til os voksne at sørge for, at kilden ikke tørrer ud.

I det antikke Grækenland, i renæssancen og i tiden derefter, var det musiske og det musikalske tæt relateret til filosofien.
Den norske filosof og forfatter Jostein Gaarder siger i bogen ’Sofies Verden’, at børn fødes med evnen til at undre sig – som små filosoffer.
Det er lige så naturligt at sige, at børn fødes som små musikere – for de fødes med en fuldt udviklet hørelse og stemme og med evnen til at modtage musikalske indtryk og til at give musikalske udtryk.
Potentialerne er der. Det afgørende er, at disse potentialer stimuleres.

Sang og stemme

Det at synge er en umiddelbar og naturlig musikalsk udtryksform og sang kan mere end noget andet beskrive en stemningsverden. Stemmen rummer alle menneskelige følelsesudtryk – fra glæde og jubel til sorg og fortvivlelse. Sang er det mest levende redskab til kommunikation. Sang knytter os sammen og skaber nærhed og fællesskabsfølelse.

Sangstemmen har man altid på sig.
Hvorsomhelst og nårsomhelst kan man synge – alene – to og to – i en lille gruppe – eller i et kæmpekor.
Man kan synge med sin lillebror eller storesøster, med mor og far, bedstemor eller oldefar, med sine skolekammerater og med sine venner fra nær og fjern.
Man kan synge énstemmigt og man kan synge flerstemmigt og det er helt sikkert, at man hverken kan skændes eller slås, mens man synger.
Igennem det at synge lærer børn deres musikalske og kulturelle rødder at kende, hvilket er indlysende vigtigt for forståelsen af, hvem man selv er. Og jo stærkere identiteten er, jo mere overskud vil der være til at åbne sig ud mod verden.
Der var engang én der sagde, “ du skal danse med din bedstemor – eller din rygmarv vil visne.”

Det lille barn er sin stemme – det er gennem stemmen, at det kan kommunikere med omverdenen.
Med gråd, pludren og andre lyde udtrykker det sine behov – ofte ledsaget af ukontrollerede bevægelser med arme og ben.
Forældrene lærer meget hurtigt at tolke barnets stemmeudfoldelser. Er det sultent, har det mavekneb eller vil det bare gerne have selskab?
Hver eneste stemme er unik, ligesom et fingeraftryk er det.
Alle mødre kan kende deres nyfødte barns stemme fra alle andre børns, og omvendt kan de små nyfødte kende deres mors stemme fra alle andre mødres.
Vores stemmer er dybt forbundet med vores personlighed og ikke to stemmer er ens, lige som to mennesker ikke er det.

Når vi skal udtrykke os, tager vores stemme karakter af indholdet. Vi hører eller forstår ikke altid selve ordene, men vi er aldrig i tvivl om det følelsesmæssige indhold i det, der bliver sagt – om personen er vred, ked af det, alvorlig, glad, ligeglad, træt.

Børn er meget følsomme over for forældrenes og omgivelsernes stemmemæssige kvaliteter og ekspressive udtryk. Lyder stemmen venlig, glad, poetisk, interesseret, ligeglad, trist, sur, vred, træt osv.?
Det er udtrykket – lydenes karakter barnet opfatter.

Det er vigtigt at man som forældre og pædagoger responderer på barnets første lyde, tager del i legen og ”samtaler” med barnet. På den måde vil barnet blive inspireret til at finde på nye lyde, og det vil blive mere og mere verbalt orienteret.
I særlig grad vil børnesange, med enkel melodisk og rytmisk struktur og enkel tekst, sammen med rim og remser, fremme præcisionen og udtryksfuldheden i barnets tale.
Det kan f.eks. være en sang som ”Mester Jakob” (synges over hele verden – ligesom f.eks. Abc-sangen).
”Mester Jakob”-sangen består af gentagelser (taktpar), enkel rytme, enkel overvejende trinvis melodik og repræsenterer den bipodiske, rytmiske struktur, – dvs. den todelte takt, som er den mest naturlige for det lille barn. Bipodisk betyder to-fodet (bi = to, pode = fod) og det svarer til barnets naturlige kropbevægelser, f.eks. rokken fra side til side, – til legens bevægelser og til sprogets intonation og betoning.

Rytmen og bevægelsen udgør et samlet musikalsk billede og det ord eller den stavelsesdel, der er mest betonet vil ofte ligge i et højere toneleje end den efterfølgende ubetonede. Tænk f.eks. på tekster af typen gyng-gang, lul-lul, kuk-kuk, sej-le, syn-ge.
Det lille barns egen sang og de gamle børnesange og remser følger næsten altid det talte sprogs naturlige rytme.
Som nævnt vil den betonede stavelsesdel naturligt ligge i et højere toneleje, end den efterfølgende. En enkel melodi , som barnet f.eks. synger, mens det leger, vil ofte bestå af kun to-tre toner.
Man taler i den forbindelse om ur-intervallet, dvs. de to toner, der f.eks. indgår i gøgens ”kuk-kuk”. Motiver bestående af tre toner, som i f.eks. ”Avra for Laura”-motivet (so-mi-la-so-mi) kaldes for urmotivet.
I alle børns sang indgår disse motiver som noget af det allerførste, der kan defineres som egentlige toner. Det gælder for børn fra alle kulturer og miljøer, og urmotivet betragtes af forskere som en genetisk anlæg, akkurat som sang er det hos fugle – oven i købet bestemte sange til bestemte fuglearter.

Små situationsbestemte sange mellem forældrene og barnet bygget over ur-motivet, vil yderligere medvirke til at fremme barnets sprog og sprogforståelse. Det kan være i hverdagssituationer: ”nu skal du ha’ trøjen på” – ”vi skal ud og gå en tur”.
Rytmen i sproget er med til at gøre barnet opmærksomt på lydene. Derfor er rim og remser også gode. Ikke mindst rim skærper opmærksomheden og leg med ord, der rimer, er sjovt og underholdene for både barnet og den voksne.

Allerede når barnet er nogle få måneder gammelt, er det en god ide at inddrage en god børnesangbog – helst med billeder eller vignetter. Dels kan barnet ”kende” sangene på billederne og dels vil vignetterne hjælpe barnet til at finde rundt i sangbogen, når det bliver lidt ældre.

• Når barnet griber sangbogen og rækker den frem mod den voksne, er det en utvetydig opfordring til sang og samvær.
• Sangbogen betyder kontakt og fysisk nærhed.
• Sangbogen betyder ro, hyggestund og nærvær.
• Sangbogen appellerer naturligvis til at synge sammen men også til at pege, fortælle historier og fantasere.
• Sangbogen kan bidrage til gode ritualer i hverdagen.
• Sangbogen kan bygge bro mellem generationerne, og farmor og bedstefar kan måske finde, fortælle om og lære barnet de sange, som de lærte, da de var børn. På den måde kan sangskatten holdes varm og levende.
• Sangbogen kan barnet have med sig alle vegne. Den kan nemt ligge i en lille kuffert sammen med nattøjet og tandbørsten. Den bliver en personlig bog.

For børn udgør tekst og melodi en helhed og deres indre og ydre verden smelter sammen, når de synger. Digteren Dan Turèll (1946-1993) skriver i forordet til sin bog ’Lysets engel’ fra 1989 om det indtryk sangen af samme navn gjorde på ham, da han i en alder af 10 år hørte den for første gang i forbindelse med morgensang på Vangede Skole: ”Da jeg hørte det første vers: ”Lysets engel går med glans”, besvimede jeg for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i klasseværelset, hvor jeg vågnede nogle minutter senere stadig mumlende, sagde de, om Lysets Engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årig skoledreng i hjertet eller livet”.

Sang, krop og bevægelse
Bevægelsen er grundlæggende vigtig for alle læreprocesser.
Ligesom man både har en stemme og er sin stemme, så både har man en krop og er en krop.

Barnet skal naturligvis lære sin krop at kende, men det skal også udvikle evnen til at reflektere over sin krop og til at kunne udtrykke sig kropsligt.
Barnet lærer gennem de erfaringer det får om sig selv og omverdenen, når det leger og bevæger sig. Alle sanser stimuleres og motorikken styrkes og udvikles.
Al selverfaring sker med udgangspunkt i kroppen og bevægelsen.”

Både barnet egne og moderens kropsbevægelser har betydning allerede i fostertilstanden. De kemiske processer, der udløses via bevægelsernes påvirkning af nervebanerne, har direkte indflydelse på hjernens udvikling.

I den periode hvor barnet begynder at bevæge sig rundt ved egen hjælp og oplever større og større muskelkontrol, vil det tilsvarende udvise større og større fysisk aktivitet, når det hører musik. Den voksne kan stimulere og styrke denne udviklingsproces ved at respondere på barnets bevægelser – danse, rokke, gynge, klappe, trampe, hoppe osv. sammen med barnet.

Sangen og musikken kan få krop gennem bevægelse og leg.
At spille (musik) og at lege hedder faktisk det samme på en lang række sprog, eks. play, spielen, jouer. Vi kender også udtrykket strengeleg på dansk, f.eks. som udtryk for spil på et strengeinstrument, eks. harpe.

Læg mærke til hvor meget børn synger, når de leger.
Stemmen sidder i kroppen og kroppen husker alle følelsesmæssige indtryk. Det er blevet sagt, at ”visdommen sidder i kroppen” (Dietrich).
Derfor betyder den emotionelle kontekst, hvori sangen og musikken formidles, utrolig meget. Oplevelser hvor barnet har været i tæt fysisk og psykisk kontakt med den voksne, f.eks. i vuggesange, ride-ranke-lege osv., vil skabe tryghed og oplagres som positive erfaringer.

En sang, der sidder i kroppen vil man bære med sig for evigt. Blot man gentager bevægelsen kommer melodien og teksten af sig selv. Når et barn leger med en bold, vil det typisk synge imens. Alene de bevægelser, der har været forbundet med legen med bolden, vil kunne fremkalde en erindring om en sang, man ellers troede at have glemt.
Barnet lærer ganske enkelt ved at gøre tingene – kroppen husker.
Derfor er det også en god ide generelt at støtte indlæring med bevægelser.
Gestikken og talen er i barnets første år en samlet symboldannelse. I forbindelse med sang eller sanglege vil alle typerne af bevægelser naturligt indgå og dermed medvirke til at udvikle barnets talesprog og tænkeevne. Tænk f.eks. på en sang som ”I en skov en hytte lå”.

Sangens sociale betydning

Sangens evne til at kommunikere og skabe samvær fungerer på flere planer. Vi kan lytte til hinanden og synge for hinanden, men vi kan også synge sammen. Her bliver hver stemme forenet i et fællesskab af stemmer og dagsordenen består i at synge én bestemt sang, med én bestemt tekst og til én bestemt melodi.

Når vi synger sammen ophæves flere af de grænser og forskelle, som vi måske kan opleve i hverdagen. Ting som alder, køn, kultur, religion og baggrund eller for den sags skyld, om man er en trænet sanger eller blot “brusebadstenor” ophæves, idet alle stemmer smelter sammen.
Sang og ikke mindst fællessang kan være med til at skabe energi, og man føler sig som en del af en større helhed, når ens egen stemme smelter sammen med andres. Fællesskabet kan skabe synergi.

Hvorfor synger vi
Hvad betyder det egentlig for os at synge? Hvorfor synger vi – både for os selv, sammen med andre og for andre?

I alle kulturer i alle afkroge af verden har sangen altid været en naturlig del af livet. Lige meget hvor fjern eller isoleret en kultur, vi taler om, har sangen eksisteret som en del af det kulturelle fællesskab.
Op gennem tiden har sangen haft et væld af funktioner. Den har ledsaget os i hverdagens arbejde, – den er indgået som en del af vores rituelle, religiøse ceremonier, – den har underholdt os på de mørke vinteraftener og meget, meget mere. Nok har disse funktioner i dag ændret karakter – men dermed er sangen ikke blevet mindre vigtig. Sangen trænger sig stadig på for at komme ud, og vi synger, når vi bevæger os, vi synger i badet, vi synger, når vi er sammen med andre mennesker og vi synger i mange situationer både i vores hverdag og ved særlige højtideligheder og begivenheder i kirken og andre steder..
Med sangen er vi ganske enkelt til stede.

Alle, der kan tale, kan også synge – ja, selv om man har mistet taleevnen kan man stadig synge.
Sang kalder følelser frem, og omvendt kan sang udtrykke følelser.
Når vi er glade eller bliver bevægede, kan det straks høres på stemmen. Stemmen fungerer næsten som et barometer på, hvordan vi har det.
Objektivt set er det muskelarbejde, der får stemmebåndene til at producere lyd, men lyden er knyttet til følelser. Lyden reflekterer ganske enkelt et menneskes følelser.

En anden grund til at synge er, at det er dokumenteret, at det også er sundt at synge.
Forskere ved Goethe Universitetet afsluttede i 2004 et forskningsprojekt, hvor de kunne dokumentere, at ikke alene forbedres stemmen, når man synger – for det gør den selvfølgelig – og det er vigtigt, for stemmen er jo både vores visitkort og vigtigste kommunikationsmiddel – men vores immunforsvar forbedres også – det samme gør vores lungekapacitet, og vores blodtryk og stressniveauet falder. Og så er der de psykologiske virkninger. F.eks. målte forskerne et markant fald i antallet af depressioner hos mennesker der sang, og de fik større selvtillid og en generelt mere positiv indstilling til livet. Siden er andre undersøgelser, som bekræfter sangens positive sundhedsmæssige effekt, kommet til. Blandt andet har klinisk sikre undersøgelser påvist, at musik påvirker vores hormonsystem, dæmper angst og forbedrer søvnkvaliteten. Effekterne er i disse undersøgelser beskrevet både hos vågne og bedøvede patienter.
Det er jo sådan, at øret, – som i øvrigt er det tidligst udviklede organ hos fosteret – aldrig hviler – heller ikke når vi sover . Vi er blevet udstyret med øjenlåg, men ikke med ørelåg.

Herhjemme har professor Lars Heslet fra Rigshospitalet engageret sig stærkt i brugen af musik både under normaltilstande og i forbindelse med sygdom, og han har især interesseret sig for hjernens funktion i forbindelse med musik. Det vil gå for vidt, at beskrive detaljer her, men Lars Heslet konkluderer bl.a., at musik sænker åndedrætsfrekvensen og reducerer blodtryk efter operation. Derfor har han gjort brug af det, han kalder musikkens kraft, hos sine patienter.

Tidlig start

I de første leveår er barnets oplevelser følelsesmæssigt påvirket af, hvordan og af hvem de formidles og deles. Af samme grund vil de tidligste indtryk være specielt dybe og varige.
Sammensmeltningen af musikalske og emotionelle oplevelser har med andre ord efter alt at dømme afgørende betydning, ikke blot for barnets senere holdning til musik, men også for barnets måde at opleve, opfatte og forholde sig til livet på – for barnets selvfornemmelse og identitetsdannelse.

Børn er instinktivt mere modtagelig for musik, klangkvaliteter og klangfarver end på noget senere tidspunkt i livet.
Den væsentligste del af et barns sansemæssige udvikling foregår naturligvis ganske af sig selv, når de grundlæggende behov såsom mad, søvn, berøring, tøj og varme er dækket.
Men musikken kan, ud over at stimulere og fremme selve den musikalske udvikling, efter alt at dømme både styrke og påvirke kvaliteten af det sansemæssige udviklingsforløb.

 

De valg, herunder også de musikalske, vi som voksne træffer for det lille barn, medvirker til at opbygge dets selvforståelse og skabe dets identitet.
Forældre, søskende, pædagoger og andre nære omsorgspersoner er det lille barns uforbeholdne forbilleder. De er genstand for en grænseløs beundring. Hvis de er glade for musik og kan lide at synge, spille eller lytte, vil denne glæde og livsform automatisk forplante sig til barnet, som vil komme til at holde af lige netop den musik, som det vokser op med som en naturlig del af dagligdagen.
Det forholder sig nemlig sådan, at de første musikalske indtryk sidder dybest i mennesket, ligesom det først hørte og talte sprog.
Barnet kodes eller måske rettere podes også på det musikalske område.

Den tidlige musikalske stimulation er altså af væsentlig betydning for børns harmoniske udvikling på alle områder.
Men allervæsentligst er dog den berigelse og uudtømmelige kilde til glæde og livsfylde, som musikken kan give – fra fødslen og op gennem hele tilværelsen.

I 2000 udgav forlaget Brøndum en bog, de kaldte Brøndums danske Lov og forfatteren Suzanne Brøgger bedt om at skrive en ny grundlov.
– ”Danmarks Grundlov af 27. oktober 2000”.
Hun skriver i § 2 stk. 3:

Det er ethvert barns ret at lære de danske sange i den blå og den sorte bog (Højskole- og Salmebogen), og det er enhver voksens pligt at lære sangene fra sig.
Det er danskernes privilegium at kunne synge med på linier som “Pigernes latter og lyse hår…mildt om et evigt Danmark spår”, “Skal sangen rumme for ret at melde om, hvad der inderst er os og vort”, “Guds fred med vore døde i Danmarks rosengård! Guds fred med dem, som bløde af dybe hjertesår!”, “Med lys som fugle på kviste”.
Og synge sjove ord som: “På Tave bondes ager ved Birkende by”, “Kålgårdspilen piber trist”, “Land æfor og by æbag, lærkesang og humler”, Ej sikke lej, sikke london don, killi milli maxi kuxi kaxi, esrom pyt” og “Se, hvor hun i spøg ham banker på de søde pusselanker”.

Inge Marstal, professor

Kildemateriale:
Inge Marstal: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag 2008